Mel.: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne -
Vi elsker dig Fjand, og for dig vi nu synger,
en sang for din smukke og skønne natur,
til din pris vi bringer
vor tak og vor hyldest;
for her kan man aldrig
sig føle i bur.
Her søger vi hvile fra hverdagens møje,
her finder vi helse, her finder vi ro,
alt det som vi ellers
til daglig må døje,
det svinder jo bort,
her kan freden just gro.
På fjorden vi sejler, og rusen vi rygter,
her fanger vi fisken at sætte på bord,
her har vi det dejligt,
og aldrig vi glemme,
de ture vi har
pả den gavmilde fjord.
Vi elsker dig Fjand, her når solen vil skinne,
når vinden, den visker og bruner vor kind,
når vandet så sagte
fra stranden vil synge,
og stille i søvnen
den luller os ind.
Vi elsker dig Fjand, her når stormen vil rase,
når vinden, den rusker, og havet er brus,
sả tænder vi lampen
og fyrer i ovnen,
sả har vi det dejligt
i vort sommerhus.
Vi elsker dig Fjand, her når aftenen sig sænker,
når solen går ned i et luende bål,
et rødmende skær,
mens til havs den sig skænker,
forsvinder mens natten
sả lunt falder på.
Rejs blot ud i verden og se andres færden,
se svulmende floder og bjerge med sne,
tilbage du vender
med minder så skønne;
men Fjand må vi atter
igen dog snart se.
Nr. Fjand, aug 1988, P. Hold