Hagevejs Grundejerforening

COVID-19 (I)

Udsendt d. 11/4 2020

Kære grundejer

Corona pandemien påvirker naturligvis også forholdene omkring Hagevej:

  • Vejdagen er aflyst i år

  • Sct. Hans bålet på Helmklink Havn er aflyst i år.

  • Der må i år ikke lægges grene, træer m.v. på havnen inden Sct. Hans. Vi plejer at lægge grenaffald, træ m.v. der til årets Sct. Hans bål - det er ikke tilladt i år.
    Brug istedet genbrugsstationerne til grenaffaldet.
    Såfremt et alternativt Sct. Hans arrangement kan gennemføres, udsendes ny information senere.

  • Vi håber fortsat generalforsamlingen kan gennemføres pinselørdag som vanligt men følger naturligvis myndighedernes påbud og anbefalinger. Hvis det bliver nødvendigt at aflyse generalforsamlingen, efter indkaldelsen er udsendt, vil dette blive annonceret: på grundejerforeningens hjemmeside (https://hagevejgf.dk/), på opslagstavlen på Hagevej samt pr. mail til de af jer, der har oplyst jeres mail-adresse til os.

  • Vi har oprettet en lukket gruppe ved navn Hagevejs Grundejerforening på Facebook. Det er ikke direkte afledt af Corona pandemien, men formålet er hurtig og uformel kommunikation om forhold på Hagevej, og det kan være nyttigt i den nuværende situation. Du kan finde gruppen via et link på grundejerforeningens hjemmeside eller ved på Facebook at søge efter Hagevejs Grundejerforening, og hvis du alligevel bruger Facebook, anbefaler vi dig at søge medlemskab af denne gruppe.


Med venlig hilsen

Hagevejs Grundejerforening

Nyheder

Se Hagevej fra luften

Vejdagen aflyses også i 2021

Referat af ordinær generalforsamling 2020

Fælles høringssvar vedrørende kloakering

Ovenstående er de seneste nyheder. Du kan finde dem alle under Nyheder og arrangementer

Kontaktinformation

Det er nu muligt for medlemmerne at registrere kontaktinformation. For at gøre dette, skal du anvende den personlige adgangskode anført på indkaldelser pr. brev til ordinær generalforsamling fra 2012 og frem.

Kontaktinformation for medlemmer, der tillader andre medlemmer at se denne, kan ses i medlemslisten.

Find os på
https://www.facebook.com/groups/hagevejgf/