COVID-19 (II)

Udsendt d. 29/4 2020

Kære grundejer

Vi har i bestyrelsen for Hagevejs Grundejerforening besluttet at fravige traditionen med at afholde ordinær generalforsamling pinselørdag, og sigter i stedet efter at afholde den søndag d. 21. juni kl. 9.30 i Fjand Gårdbutik, Klitvej 49, Fjand.

Beslutningen er begrundet i, at vi med det nye tidspunkt vil kende myndighedernes justeringer af de påbud og anbefalinger, der gælder til d. 10. maj, på det tidspunkt indkaldelsen til generalforsamling skal udsendes.

Der eksisterer fortsat en risiko for, at forholdene også til den tid vil forhindre afholdelse af en generalforsamling. Skulle det ske, vil det blive annonceret: på hjemmesiden, på opslagstavlen på Hagevej samt pr. mail til de, der har oplyst deres mail-adresse til os.


Med venlig hilsen

Hagevejs Grundejerforening